PÅ OPDAGELSE I DEN TROPISKE REGNSKOV

 

Undervisningsforløb

På opdagelse i den tropiske Regnskov er et undervisningsforløb bestående af en række korte film med tilhørende undervisningsmateriale målrettet grundskolens 3.- 9. klasser

I filmene er vi med en dansk guide fra Københavns Zoo på besøg i regnskoven for at lære dens flora og fauna at kende. Vi hører også om bæredygtighed i forhold til den palmeolieproduktion, der truer regnskoven, og vi møder nogle af de mennesker, der lever i et tæt afhængighedsforhold i og med skoven.

Det overordnede mål med forløbet er at øge kendskabet til Regnskoven og Regnskovens økologi Filmene kan inddrages i undervisningen i de fællesfaglige naturfagsområder, Fysik/kemi, Biologi og Geografi, hvor især eleverne på de højere klassetrin med udgangspunkt i Regnskoven som fokusområde ved undersøgende arbejde kan belyse tilknyttede tematikker som fx bæredygtighed, samfundsdebat, klima, menneskets påvirkning på naturen, og naturforvaltning.

Forløbet er udviklet og produceret i samarbejde med København Zoo’s Skoletjeneste og med støtte fra Danidas oplysningspulje:

Link til film, undervisningsmaterialet og lærervejledninger 3. - 6. klasse: Den tropiske regnskov.

Link til film, undervisningsmaterialet og lærervejledninger 7. - 9. klasse: Perspektiver på regnskoven.

Instruktør & producer: Ulrik Gutkin

Filmfotograf: Dan Säll

Fagkonsulent: Louise Nordbjerg Bach

Producerassistent & fundraiser: Marianne Abildgaard