Mig og jøderiet

 

En humoristisk, konfronterende og undersøgende film om sammenstødet mellem to kulturer.

To kulturer, både og – hverken eller? Den danske og jødiske filminstruktør Ulrik Gutkin ramte identitetsdebatten med 100 kilometer i timen, da han og kæresten Signe fik et drengebarn.

I generationer, måske i tusinder af år, er drengebørnene i Ulriks familie blevet omskåret. Så det skulle Felix jo også. Ulrik er ikke i tvivl: Han er en ikke-religiøs dansker med jødisk kulturbaggrund. Signe er ikke i tvivl: Hun er en ikke-religiøs dansker med en kristen kulturbaggrund. Hvad er deres søn Felix? Felix er en blanding. Det er de enige om.

Men hvad skal Felix have med i bagagen, når han vokser op? Og hvordan? Det er de langt fra enige om.

”Her står jeg som den sidste bastion og vogter Felix’ forhud", er en af Signes klare udmeldinger i filmen, og det overbeviser Ulrik om, at han må undersøge sin jødiske baggrund og beslutte sig for, om han vil føre sin families traditioner videre til sin søn.

Jo mere han taler om sin egen identitet, desto sværere er det at finde den. Men i takt med konfrontationen med Signe bliver han gradvist mere bevidst om sin egen identitet og vigtigheden af at give noget af sin jødiske baggrund videre.

Ulrik er ikke alene med oplevelsen af at skulle gå på kompromis med sin jødiske arv, fordi man får et barn med en ikke-jødisk partner. Faktisk gifter over 80 % af de danske jøder sig med ikke-jøder. I de fleste tilfælde med danskere med en kristen kulturbaggrund.