MINDER FRA PALÆSTINA

 

Mohammed Khatib er en korpulent, karismatisk og kompromisløs mand. Efter et langt liv som læge i Shatila lejren i Beirut, har han i dag dedikeret sit liv til at samle artefakter, der dokumenterer eksistensen af en palæstinensisk kulturarv. I et fugtigt mørkt lokale for enden af en gyde har Khatib indrettet et lille museum. Der udstiller han de genstande, som han siden midten af 00’erne har samlet både i lejren, i Beirut og i resten af Libanon. Her tager han i mod unge og gamle, for at fortælle de historier, der knytter sig til genstandene.