MØBLER TIL TIDEN

Historien om manden bag designklassikerne er historien om både designeren, håndværkeren og privatpersonen - og om et Danmark, der i årtierne efter anden verdenskrig oplevede et uset økonomisk opsving, som afspejlede sig i kultur og livsstil. Tiderne skifter, men Børge Mogensen består som et af de navne, der har sikret den skandinaviske æstetiks renommé og som vedbliver at inspirere. I filmen Møbler til tiden oprulles Børge Mogensens livshistorie af hans søn, Thomas Mogensen, der bringer os tæt på historier, der aldrig har været fortalt før, og som tilføjer nye facetter af Børge Mogensen liv igennem en helt unik adgang til hele hans omfattende arkiv af billeder, tegninger og - ikke mindst - møbler.